Vil du i praktik?

Er du Finansbachelor med drive og ben i næsen og vil du i praktik som ejendomsadministrator?

Er du finansbachelor og søger praktikplads hos en ejendomsadministration? Brænder du for tal, jura og kundekontakt? Har du drive og ben i næsen? Hvis du kan svare ja, er du lige den kandidat, vi søger.

Vi tilbyder en praktikperiode, hvor du vil prøve kræfter med og få kendskab til:

– Kundebetjening
– Bogføring og regnskab
– Varmeregnskab
– Budgetter
– Realkreditlån
– Forsikringer
– Bestyrelsens funktion, ansvar og valg
– Indkaldelser til generalforsamlinger
– Deltagelse i generalforsamlinger
– Skrivning af referater
– Varetagelse af sekretariatsfunktion

Samt andre relevante arbejdsopgaver, der vil give dig en grundig indsigt i ejendomsadministration. Når du starter, vil du få udleveret læringsmål og en skemalagt ugeplan for hele dit praktikforløb. Så er du sikker på, at du får mest mulig læring ud af din praktikperiode hos os. Under hele praktikforløbet vil du være tilknyttet en fast kontaktperson.

Tjek læringsmål og find eksempel på et praktikforløb.

Læs også artikel om Katja, der har været i praktik hos os. 

 

Om dig
Du er igang med din uddannelse som finansbachelor og har gode karakterer. Du går op i detaljen uden at miste overblikket. Vi forventer, at du behersker Excel og resten af office pakken. Du er udadvendt og ikke bange for at stille dig op foran mange mennesker.

Lidt om os
Hos Vest Administrationen er vi 19 ansatte. Vores direktør hedder Kent Friis Petersen og startede Vest Administrationen i 1990. Vi beskæftiger os med rådgivning og ejendomsadministration af andelsboliger, ejerboliger og gårdlaug. Vi holder til i en ældre herskabsvilla i ambassadekvarteret i Hellerup, har en uformel omgangstone, høj arbejdsmoral og sætter en stor ære i at betjene vores kunder hurtigt og effektivt.

 

Læs andre praktikanters erfaring her.

 

Praktiske informationer
Arbejdsplads:
Vest Administrationen A/S
Gammel Vartov Vej 20
2900 Hellerup

 

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning og dit CV til os inden den 1. april på tlu@vestadm.com skriv ”Finansbachelor” i emnefeltet.
1. april. Vi holder dog løbende samtaler, når ansøgningerne kommer ind, så skynd dig. Opslaget tages af, når praktikpladsen er besat.

Spørgsmål: Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte: Administrationschef, Timmy Lund på tlf. 33 24 61 26.

Arbejdstid: 36 timer.
Praktikforløbet løber fra august og 5 måneder frem.

Vi glæder os til at høre fra dig.

ejendomsadministration_finansbachelor_praktik_vest_administrationen_timmy_katja