BoligJobordningen i 2016 giver fradrag til serviceydelser og grøn istandsættelse

Regeringen indgik i november 2015 en bred aftale om en ny grøn aftale om BoligJobordningen. Ordningen fortsætter derfor i 2016-17, dog med justeringer, og har virkning fra den 1. januar 2016. Vi har tidligere omtalt den ‘nye’ BoligJobordning i vort nyhedsbrev fra oktober 2015.

Som ejer af en andelsbolig eller ejerlejlighed kan du opnå fradrag for lønomkostningerne til serviceydelser som for eksempel almindelig rengøring og havearbejde på op til 6.000 kr. årligt. Du opnår også fradrag for udgifter til grøn istandsættelse som for eksempel udskiftning af vinduesruder på op til 12.000 kr. årligt.

For andelshavere vil det være en forudsætning for at opnå fradrag, at arbejdet er udført på den del af boligen, som andelshaveren har individuel råderet over ifølge foreningens vedtægter, fx maling i hjemmet, rengøring mv.

 

Følg med her

Lovforslaget skal til første behandling i Folketinget den 19. januar 2016.

Kig på www.SKAT.dk tjek under Håndværkerfradrag(servicefradrag)

Læs også pressemeddelelsen fra Skatteministeriet

Se hele lovforslaget

 

NB! For 2015 gælder de tidligere regler for fradrag

Her er det muligt at trække lønomkostningen til for eksempel vvs arbejde og udskiftning af køkken fra i skat. Det vil ikke være muligt i 2016 med den nye mere ”grønne” profil, lovteksten har fået.

 

Se mere på www.bolius.dk, hvad du kan få fradrag for i 2015. På Bolius finder du også en smart beregner.

 

« Tilbage til oversigt

Log på ProBo


Klik på linket nedenfor og log på din ejendoms ProBo, hvor du kan hente ejendommens nøgledokumenter m.m.


https://probo.dk/

Hvad leder du efter?


Brug formularen til at finde det du søger i vores mange artikler omkring andelsboliger, ejerboligforeninger og ejendomsadministration: