Valg til bestyrelsen

Kan alle stille op til bestyrelsen i en ejer – eller andelsforening eller kræver det særlige kompetencer? Hvordan bliver man valgt? Hvor længe sidder man i bestyrelsen? Kan man træde ud i utide? Hvem fordeler posterne?

Læs Louise Juul Andersens, ejendomsadministrator hos Vest Administrationen, svar, anbefalinger og råd til både siddende og kommende bestyrelsesmedlemmer.

Kan alle stille op til bestyrelsen?
”Ja, i princippet kan alle stille op, det kræver som sådan ikke særlige kompetencer. Men tjek altid vedtægterne, der er forskelle fra forening til forening,” siger Louise og forsætter: ”I foreningens vedtægter kan man også læse, hvordan reglerne er for at stille op til valg, og hvor længe en valgperiode varer. Nogle foreninger har en toårig valgperiode, i andre foreninger er den kun ét år.”

Det er også forskelligt, hvordan bestyrelsesposterne fordeles. I nogle foreninger vælges formanden på generalforsamlingen. I andre foreninger er det op til bestyrelsen selv at konstituere sig og fordele posterne.

Louise anbefaler, at man stiller op til bestyrelsen. ”Det er jo en unik mulighed for at gøre en forskel i sin forening. Det er bare at kaste sig ud i det og klø på,” siger hun. Det er også muligt at trække sig, fortæller Louise. ”Hvis man for eksempel finder ud af, at det ikke lige var mig, eller tiden alligevel ikke er til at deltage i bestyrelsesarbejdet, så er det altid muligt at trække sig. I sådanne tilfælde, vil bestyrelsen som regel tage fat i en af suppleanterne, der så vil træde ind i stedet.”

 

Rådgivning af nye bestyrelsesmedlemmer
Efter en generalforsamling er der ofte valgt nye ind i bestyrelsen. Hvis det drejer sig om ”almindelige” bestyrelsesmedlemmer, vil de blive sluset ind af de mere erfarne. Er der tale om et formandsskifte, vil ejendomsadministrator for foreningen altid tage en længere snak med den nye formand. Det aftales enten på selve generalforsamlingen eller ved en efterfølgende kontakt. ”Jeg vil altid være i dialog med den nye formand efter en generalforsamling for eksempel i forbindelse med godkendelse af referatet. Her er det så muligt at aftale, at vi tager en længere snak, hvis der er behov for det. Vi står altid til rådighed, så vores bestyrelser føler sig godt klædt på til opgaven,” slutter Louise.

 

Kontakt jeres ejendomsadministrator
Ønsker du at stille op til bestyrelsen, men har lige nogle afklarende spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte jeres ejendomsadministrator.

Oversigt over medarbejdere.

 

« Tilbage til oversigt

Log på ProBo


Klik på linket nedenfor og log på din ejendoms ProBo, hvor du kan hente ejendommens nøgledokumenter m.m.


https://probo.dk/

Hvad leder du efter?


Brug formularen til at finde det du søger i vores mange artikler omkring andelsboliger, ejerboligforeninger og ejendomsadministration: