Nye el-regler pr. 1. april 2016 – gælder de i andelsboliger?

Lovgivningen omkring el-leverancer er ændret pr. 1. april 2016 for blandt andet ejendomme med flere boliger i, fx boligudlejningsejendomme. Da regelsæt fra boligudlejningsområdet i nogle tilfælde også ’smitter’ af på andelsboligforeninger, har vi i Vest Administrationen spurgt ind til reglerne hos Dansk Energi.

 

Svar fra Dansk Energi
Jurist i Dansk Energi, Mathilde Øelund Salskov Jensen, har givet os følgende svar:

”Reglerne for udlejeres hæftelse vil umiddelbart alene være relevant for andelsboligforeninger i det tilfælde, hvor en andelshaver opgiver brugsretten til en andel uden at overdrage (sælge) denne til en ny andelshaver, fx pga. eksklusion af foreningen. I et sådant tilfælde vil det være andelsboligforeningen, som ejer af foreningen, der indtræder i aftageforholdet til elhandelsvirksomheden for det enkelte aftagenummer.

Når boligretten efterfølgende overdrages til en ny andelshaver ved salg, er det den nye andelshaver, der indtræder i aftageforholdet til elhandelsvirksomheden.

Så medmindre der er tale om den helt særlige situation, at en andelshaver bliver ekskluderet (og måske smutter i nattens mulm og mørke), vil der altså typisk være tale om en situation, hvor andelen sælges til en ny erhverver, og hvor den enkelte elhandler ved sælgers afmelding får navnet på den nye andelshaver, som så kommer til at hæfte for det pågældende aftagenummer.

Elhandler kan altså kun sætte andelsforeningen ind som forbruger i de tilfælde, hvor en andelshaver afmelder sig, og hvor hverken tidligere andelshaver eller andelsforeningen melder en ny andelshaver ind.

 

Mere om de nye regler og elpriser
Danskenergi: Nye regler på elmarkedet den 1. april 2016
På hjemmesiden elpris.dk kan du læse mere om elpriser

 

Brug for uddybning
Har du spørgsmål eller ønsker en uddybning, er du velkommen til at tage fat i jeres ejendomsadministrator eller vores administrationschef, Advokat og partner, Timmy Lund.

Se oversigt over medarbejdere.

 

« Tilbage til oversigt

Log på ProBo


Klik på linket nedenfor og log på din ejendoms ProBo.


https://probo.dk/login

Hvad leder du efter?


Brug formularen til at finde det du søger i vores mange artikler omkring andelsboliger, ejerboligforeninger og ejendomsadministration: