Brug tid på dialog i jeres byggeprojekt og planlægningsfase

Dialog i byggesager

Så vigtig er en byggesagsansvarlig for jeres forening og drømme

Brug tid på dialog i jeres byggeprojekt og planlægningsfase, sådan lyder opfordringen fra Kirsten Sørensen, formand for foreningen AB Husumgade 4 i København. Vandskader efter et skybrud i 2014 satte gang i processen omkring renovering af foreningens tag. Processen indebar drømmen om en tagterrasse, som siden måtte skrinlægges. Vi stod også overfor skift af teknisk rådgiver, ny tilstandsrapport, adskillige beboermøder og ekstraordinære generalforsamlinger. ”Vest Administrationen har været en utrolig god partner, de har givet bestyrelsen ro i maven og har været med til at sikre den nødvendige dialog mellem bestyrelse, teknisk rådgiver og foreningens øvrige andelshavere,” siger Kirsten.

Vurdering af tag og økonomi

Med en ejendom fra 1900-tallet og et tag, der var 30-40 år gammelt, var foreningen klar over, at det snart stod for tur. Men et tidligere projekt med udskiftning af vinduer havde skubbet tagudskiftningen til side.
”Da vand trængte igennem loftet i en lejlighed på fjerde sal, blev vi klar over, at tiden var inde. Vi tog derfor kontakt til en teknisk rådgiver for at få en vurdering af tagets tilstand. Vi fik samtidig et bud på mulighederne for at få lavet en tagterrasse, et fælles opholdsrum eller udvide lejlighederne på fjerde sal med en ekstra etage, og hvad de forskellige løsninger ville koste os,” fortæller Kirsten.

Vest Administrationen hjalp os med favorable lånevilkår

En mail fra Kent Friis Petersen fra Vest Administrationen om favorable lånevilkår og lave renter kom, ligesom de havde brug for at få regnet på økonomien og finansieringsmulighederne. ”Vi kontaktede Kent, som satte sig hurtigt ind i vores problemstilling og indkaldte bestyrelsen til et møde, hvor vores tekniske rådgiver også var til stede. På mødet fik vi en god dialog om processen i en byggesag, de ønsker vi havde og mulighederne for finansiering,” siger Kirsten.

Forår 2015 – afstemning om tagterrasse

”Vi indkaldte til et beboermøde, hvor ideer og drømme kunne blive diskuteret, og hvor alle havde mulighed for at stille spørgsmål. Efter beboermødet stod det klart, at der i resten af foreningen var stemning for en tagterrasse. Efter Kents beregninger så det ud til, at drømmen kunne blive til virkelighed” fortæller Kirsten. Bestyrelsen indkaldte derfor til en ekstraordinær generalforsamling, hvor projektet blev vedtaget. Alle kunne nu begynde at glæde sig til den nye tagterrasse, selvom løsningen lå i den dyre ende, men med de gode lånemuligheder kunne det lige lade sig gøre.

Skift af teknisk rådgiver

Men pludselig var den tekniske rådgiver svær at få fat i, og hans beregninger viste sig at være forkerte. Projektet ville blive 600.000 kroner dyrere. ”Lene Raahauge fra Vest Administrationen, der var blevet koblet på vores byggeprojekt som rådgiver, og som har været en virkelig god sparringspartner i forløbet, tog fat i mig og bestyrelsen, og vi holdt et hurtigt møde” fortæller Kirsten.

Ekstraordinær generalforsamling

På mødet stod det klart, at vores byggeprojekt ikke kunne gennemføres uden en ny ekstraordinær generalforsamling, da budgettet nu var væsentligt overskrevet. Tilliden til den tekniske rådgiver var røget, og foreningen valgte derfor at opsige aftalen. ”Vi fandt en ny teknisk rådgiver, der kom med forslag – med og uden tagterrasse. Samtidig viste en ny tilstandsrapport på hele ejendommen, at der også lå andre renoveringsprojekter og ventede,” fortæller Kirsten.

Vinter 2015 – drømmen om en tagterrasse skrinlægges

Københavns Kommune var i mellemtiden vendt tilbage med en godkendelse, der kun gav foreningen tilladelse til en tagterrasse mod gården, hvor der ikke er sol. Drømmen om en tagterrasse begyndte at svinde, og en mere realistisk løsning var et rent tagprojekt. Bestyrelsen indkaldte til en ny ekstraordinær generalforsamling i december 2015. Her blev det vedtaget at skrinlægge ideen om tagterrassen og få et rent tagprojekt.

Succes med beboermøder

”Den største udfordring har været at skulle skifte rådgiver og skrinlægge vores drøm om en tagterrasse. Vi er kun 10 lejligheder, så det har i hele processen været vigtigt, at alle har følt sig hørt. Vi har derfor haft flere beboermøder, og de har helt klart bidraget til, at vi i foreningen har haft en god dialog igennem hele processen,” siger Kirsten.

Trygt med en erfaren makker

”Vest Administrationen har været ligesom at have en makker på sin side. Det har givet tryghed at kunne læne sig op af deres store erfaring med byggesager. De kender til lånemarkedet, har styr på alt det juridiske og sikrer, at alle dokumenter bliver tjekket igennem. Lene har altid været der med det samme, når jeg havde spørgsmål eller brug for hjælp. Det har været rart for mig som formand,” siger Kirsten, der forventer, at foreningen kan pakke huset ud af presenningerne i juli og efter halvandet år endelig se en ende på deres tagprojekt.

Book et møde om jeres byggeprojekt

Står I overfor et byggeprojekt og vil høre mere om forløbet i en byggesag, er I naturligvis velkomne til at booke et møde med vores byggesagsansvarlig, cand.jur. Lene Raahauge.

E-mail: lra@vestadm.com
Telefon: 33 28 02 25

« Tilbage til oversigt

Log på ProBo


Klik på linket nedenfor og log på din ejendoms ProBo, hvor du kan hente ejendommens nøgledokumenter m.m.


https://probo.dk/

Hvad leder du efter?


Brug formularen til at finde det du søger i vores mange artikler omkring andelsboliger, ejerboligforeninger og ejendomsadministration: