Ny byggesagsansvarlig hos Vest Administrationen

Ny byggesagsansvarlig hos Vest Administrationen

Lene Raahauge er pr. 1. april 2016 udnævnt til byggesagsansvarlig. Udnævnelsen sker for at styrke rådgivningen til vores boligforeninger i forbindelse med byggesager. Lene er uddannet cand.jur. og har været ansat hos Vest Administrationen siden 2000 som ejendomsadministrator. Hun har sideløbende været en del af vores team omkring byggesager. Med sin udnævnelse kan hun nu kanalisere al sin energi over på arbejdet med byggesagsadministration.

En synlig forskel

”Det, jeg brænder for ved byggesager, er, at jeg kan se, at vi gør en forskel for vores bestyrelser. For eksempel kan en frisk tilstandsrapport give svar på, om det er muligt at udføre drømmeprojektet med store tagterrasser, eller om det må skrinlægges, fordi ejendommen har fugt i kælderen eller dårlige faldstammer, ” påpeger Lene og fortsætter ”ved byggesager kan du også se et synligt resultat – fx i form af et færdigt altanprojekt. Endelig giver det mig nogle faglige udfordringer rent juridisk,” fortæller Lene energisk.

Det betyder byggerådgivning for jer

Lene vil som byggesagsansvarlig varetage hele processen i en byggesag, der indeholder opgaver som; rådgivning i forbindelse med opdatering/igangsættelse af tilstandsrapporter, beregning af budgetter, koordinering af møder med bestyrelsen, koordinering af beboermøder, gennemgang af entreprisekontrakter, finansiering, gennemlæsning af byggereferater, undersøgelser af støttemuligheder, sikring af, at byggeregnskabet holder sig inden for de vedtagne rammer m.m..

”Vi oplever, at det giver stor værdi for vores foreninger at få udarbejdet en tidssvarende tilstandsrapport. Den giver dem et godt styringsværktøj med overblik over de renoveringstiltag, deres ejendom står overfor. Jeg kan kun anbefale, at man får udarbejdet en ny, hvis det er mere end fem år siden, den sidste blev udarbejdet,” siger Lene, der ser frem til at hjælpe Vest Administrationens foreninger godt igennem deres byggesager.

Book et møde om jeres byggesag

Står I overfor et byggeprojekt og vil høre mere om forløbet i en byggesag, er I naturligvis velkomne til at booke et møde med vores byggesagsansvarlig, cand.jur. Lene Raahauge.

E-mail: lra@vestadm.com
Telefon: 33 28 02 25

 

« Tilbage til oversigt

Log på ProBo


Klik på linket nedenfor og log på din ejendoms ProBo, hvor du kan hente ejendommens nøgledokumenter m.m.


https://probo.dk/

Hvad leder du efter?


Brug formularen til at finde det du søger i vores mange artikler omkring andelsboliger, ejerboligforeninger og ejendomsadministration: