Har I styr på luftfugtigheden i jeres lejlighed?

Luftfugtigheden er ofte for høj i rigtig mange danske hjem. Alene ved at være til stede og have en almindelig dagligdag med simple gøremål som bad, tøjvask og madlavning afgiver en familie på fire personer mellem 10-12 liter vand om dagen. Det vand skal ud af lejligheden igen, så ikke vægge og møbler suger den op.

Den optimale relative luftfugtighed skal ligge på 30-60 procent. Om vinteren skal den gerne være under 40-45 procent og om sommeren under 60-65 procent.

 

I kan selv måle luftfugtigheden i jeres lejlighed

I byggemarkeder, hos isenkræmmere eller på nettet kan I købe et hygrometer til ca. 35 kr.

Det optimale og det at anbefale, er at I måler luftfugtigheden 3 gange om dagen.
Det er også muligt at få en fjernaflæst måler gennem varmemålerselskaber, fx. Brunata m.fl., som tilbyder dette til boligforeninger.

Sådan opdager I hvis jeres luftfugtighed er for høj

Tegn på for høj luftfugtighed kan f.eks. være:

  • at der er mere en 2 cm. dug på den indvendige side af ruderne (gælder termoruder).

  • at bundlisterne i vinduerne er glatte eller misfarvet. Hvis det er tilfældet, skal I være ekstra opmærksomme, da det kan være tegn på et mindre angreb af skimmelsvamp.

  • at tapetet sidder løst eller at malingen skaller af.

  • at der lugter af mug eller indlukket, som i et sommerhus eller en gammel kælder. Det kan være tegn på, at I har skimmelsvamp.

 

5 gode og nemme råd til at midske luftfugtigheden

I kan selv mindske luftfugtigheden i jeres lejlighed, ved at følge 5 meget simple råd:

  • Luft ud med gennemtræk 3 gange dagligt (husk at lukke for varmen først).

  • Luk døren til badeværelse og køkken, når I tager bad eller laver mad og sørg for udluftning imens og bagefter, da luftfugtigheden let kan komme op på 100 procent – især under badning (det kan I se ved, at spejlet dugger).

  • Hæng vasketøjet udenfor eller brug tørretumbleren. En typisk vask på 6 kg tøj fordamper 2,25 liter vand, mens den hænger på tørrestativet – det vil I nødig have til at fordampe indenfor.

  • Temperaturen i et rum bør ikke være under 17 grader, og der bør ikke være mere end 4-5 graders forskel på varme og kolde rum, da det kondenserer til vand, som optages i tapet og lignende.

  • Tjek hvert efterår, om der er fri passage i aftrækkene i ydervægge. Rengør aftrækkene, hvis der f.eks. er støv, spindelvæv, hvepseboer eller fuglereder! Rengør også friskluftventiler i vinduer, hvis I har det.

 

Kilde: Bolius

 

« Tilbage til oversigt.

Log på ProBo


Klik på linket nedenfor og log på din ejendoms ProBo, hvor du kan hente ejendommens nøgledokumenter m.m.


https://probo.dk/

Hvad leder du efter?


Brug formularen til at finde det du søger i vores mange artikler omkring andelsboliger, ejerboligforeninger og ejendomsadministration: