Sådan rengør du emhættens fedtfilter

Står du også med emhættens fedtfilter og tænker "Hvordan får jeg det gjort rent"?

Så er du landet det rigtige sted - vi giver dig en perfekt løsning på dit problem her.

Der findes 3 typer fedtfiltre:

  1. Fedtfilter af aluminium: De fleste fedtfiltre er lavet af aluminium, og kan sagens tåle en tur i opvaskemaskinen, men vil blive misfarvede og/eller mørkere i farven, da overfladen angribes af de basiske opvaskemidler i processen.
  2. Fedtfilter af stål: Denne type er noget tungere, men kan også sagtens tåle opvaskemaskinen.
  3. Fedtfiltre af fibermateriale. Det kan være fleece (polyester) eller papir (cellulose). Nogle fiberfiltre skal kasseres, når de er fyldte med fedt, mens andre kan vaskes og genbruges.

Det er forskelligt, hvor ofte producenterne anbefaler, at du rengør din emhættes filter. Nogle skriver efter 15 ganges brug, andre skriver efter 30 – 40 ganges brug og andre igen hver anden måned.

Forbrugerstyrelsen anbefaler rengøring af fedtfilter 1 gang hver måned. Husk at tjekke, hvad der står i din emhættes brugsanvisning.

Sådan gør du:

  • Fjern fedtfiltrene fra emhætten. Fedtfiltrene er opdelt i 2 eller 3 separate filtre, som nemt kan komme i opvaskemaskinen. De er ofte klipset fast med en magnet eller en lille wire.
  • Læg filtrene i opvaskemaskinen og vask dem på et normal program. Nogle fabrikanter skriver, at der ikke må komme porcelæn og metalredskaber i opvaskemaskinen sammen med fedtfilteret. Det kan nemlig give fedt på porcelæn, misfarvninger på metalgenstande og måske madrester i fedtfilteret.
  • Tør filteret godt. Lad det evt. ligge ved radiatoren.
  • Aftør emhætten. Først udvendigt og derefter indvendigt (fra det reneste til det mest beskidte) med en mikrofiber klud. Evt. vredet op i vand med håndopvaskemiddel.
  • Sæt fedtfiltrene på plads igen.

 

Læs mere på Bolius' hjemmeside om rengøring af emhætten.

Kilde: Bolius

 

« Tilbage til oversigt.

Log på ProBo


Klik på linket nedenfor og log på din ejendoms ProBo, hvor du kan hente ejendommens nøgledokumenter m.m.


https://probo.dk/

Hvad leder du efter?


Brug formularen til at finde det du søger i vores mange artikler omkring andelsboliger, ejerboligforeninger og ejendomsadministration: