9 gode (og nemme) råd til at holde på varmen i lejligheden!

Synes du også det er svært at holde lejligheden varm i vinterperioden?
Læs her hvad du selv kan gøre for at holde på varmen – 9 simple råd, som er lige til at gå til.

1. Træk gardiner og persienner for om aftenen. Når du trækker gardiner eller persienner for om aftenen, forhindrer du varmen i at ramme direkte ind i de (vanvittig) kolde vinduer og forsvinde direkte ud i ingenting.
Husk at trække fra om dagen, så (den meget sparsomme) sol kan bidrage med en smule varme i løbet af dagen.

2. Hold - så godt du kan - en nogenlunde ensartet temperatur i lejligheden. Du kan føle det som træk i lejligheden, hvis nogle rum/værelser er væsentlig køligere end andre. Desuden kan det skabe kondens og risiko for skimmelsvamp, hvis varmen trænger ind i de kolde rum.

3. Står din sofa foran radiatoren? Så er det første du skal gøre, at flytte sofaen væk fra radiatoren. Når din sofa - eller andre møbler - står foran radiatoren, giver radiatoren naturligvis væsentlig mindre varme i rum og værelser. Der bør altid være en afstand på min. 15-20 cm mellem radiator og sofa/møbel.

4. Det kan være en god idé at supplere med varme fra en el-radiator. Når temperaturen falder meget drastisk, kan det være svært at opretholde en god temperatur. Dérfor kan du evt. supplere med varme fra en el-radiator – vær dog opmærksom på hvor meget strøm radiatoren trækker. Nogle el-radiatorer er meget dyre at have kørende.

5. Vinteren er højsæson for tæpper, tykke sokker og varme hjemmesko. Hvis du fryser meget, når du er hjemme i lejligheden, er det altid fødderne du skal starte med at varme op – så er det nemmere at få varmen i resten af kroppen.

6. Luft ud oftere end du plejer, men mere kortvarigt. Når det er rigtig koldt udenfor og du lufter ud, skal det gå stærkt og det skal ikke tage mere end 2-3 minutter – normalt plejer man at sige, at der skal luftes ud 5-10 minutter af gangen – men ikke om vinteren. Luft i stedet for ud lidt flere gange i løbet af dagen og kun i de 2-3 minutter. Husk at slukke varmen imens du lufter ud – gør det evt. mens du børster tænder.

7. Hvis du har hasper på dine vinduer, skal de lukkes med begge – både oppe og nede. Tit og ofte glemmer eller undlader vi at sætte begge hasper på vinduet igen – men det resulterer altså i, at vinduet ikke slutter tæt og en del af varmen ryger ud gennem den øverste eller nederste del af vinduet.

8. Lav papir-testen og se om dine vinduer slutter tæt til karmen.
Du tester på følgende måde:
A - Åbn vinduet og sæt en papirstrimmel i klemme mellem vinduet og karmen, og luk så vinduet igen.
B - Træk strimlen ind mod dig selv.

Konklusion 1: Hvis strimlen yder meget modstand, og måske endda går i stykker, når du river, er vinduet ret tæt.
Konklusion 2: Smutter den derimod ud meget let, slutter dit vindue ikke tæt nok til karmen, og derved får du kulde og træk i din bolig.

9. Har du træk fra hoveddøren, altandøren eller andre steder i lejligheden, kan du lægge et tæppe foran, så trækken ikke længere kan komme ind. Men den bedste løsning er naturligvis at få det fixet. Du kan evt. overveje at få skiftet og monteret nye tætningslister - men det er et lidt større arbejde.

 

« Tilbage til oversigt.

Log på ProBo


Klik på linket nedenfor og log på din ejendoms ProBo, hvor du kan hente ejendommens nøgledokumenter m.m.


https://probo.dk/

Hvad leder du efter?


Brug formularen til at finde det du søger i vores mange artikler omkring andelsboliger, ejerboligforeninger og ejendomsadministration: