§ 5.2 | Zoom gå-hjem-møde – D. 9. juni 2020 – Download materiale

Download materiale

Gratis nyt til bestyrelser i VA-regi – Fastlåst valuarvurdering og lidt om hvad § 5, stk. 2 ændringerne betyder for jer som AB?

Den 4. juni 2020 forventes ’Blackstone-forliget’ at blive endeligt vedtaget i Folketinget, og I kan komme med på første række.

Vest Administrationen inviterer til gratis Zoom gå-hjem-møde om, hvad ændringerne af Boligreguleringslovens § 5, stk. 2 (samt alle ændringerne i Andelsboligloven) kommer til at betyder for jer som AB.

Administrationschef, advokat Timmy Lund vil på et virtuelt møde gennemgå særligt reglerne om fastlåste valuarvurderinger, herunder hvad det (måske) kommer til at betyde for jer som AB i fremtiden.

• Kom og vær med tirsdag den 9. juni 2020 kl. 17.00.

Punkterne vil være:

a) Valuarvurdering eller ej. Faktum. Regler. Høj/lav vurdering mv.
b) Hvad er en ’skuffe’ valuarvurdering, og skal vi have en?
c) Hvad betyder det, at valuarvurderingen er fastlåst? Og hvor lang tid? Regler og undtagelser.
d) Hvad er risikoen? Hvad er gevinsten (har vi fx ikke nogen udgifter til valuarvurderinger de næste mange år)?
e) Falder vi i værdi, selvom vi får en (ny) valuarvurdering, fx pga. energikrav?
f) Diverse ’pudsige’ juridiske/regnskabstekniske problemstillinger i anledning af reglerne? Gætværk om den fremtidige håndtering af reglerne? Overpris?
g) Hvad siger bankerne om reglerne? Siger de overhovedet noget om deres lånepolitik efter 1. juli 2020?

Zoom gå-hjem-mødet sætter vi 90 minutter af til, men forventer at det vil tage én time. Kommer der meget spidsfindige og detaljerede spørgsmål, vil disse blive udskudt til bagefter, så vi kan få spredt mest mulig generel viden ud til flest mulige på mødet.

Opfordring:
Stil gerne forinden mødet jeres spørgsmål til reglerne og til jeres konkrete forening. Advokat Timmy Lund vil så tage de konkrete spørgsmål op under gennemgangen. Vores oplevelse er, at mange spørgsmål går igen.

Tilmeld dig til Christina på cha@vestadm.com og så får du tilsendt link til Zoom gå-hjem-mødet dagen før. Send også gerne jeres spørgsmål til Christina. Så samler hun dem til mødet.

Vi glæder os meget til denne gennemgang med jer.

PS: har du allerede nu lyst til at læse noget mere om alle reglerne, har vores brancheforening EjendomDanmark lavet en god artikel. Du kan læse artiklen HER!

Log på ProBo


Klik på linket nedenfor og log på din ejendoms ProBo, hvor du kan hente ejendommens nøgledokumenter m.m.


https://probo.dk/

Hvad leder du efter?


Brug formularen til at finde det du søger i vores mange artikler omkring andelsboliger, ejerboligforeninger og ejendomsadministration: