ARTIKLER & TIPS

Hvor må I sætte kameraer op?

Det vigtigste begreb i tv-overvågningsloven er almindelig færdsel. Private, og dermed også boligforeninger, må ikke filme gade, vej, plads eller lignende områder, hvor der er almindelig færdsel, medmindre politiet har givet tilladelse.

Om der er almindelig færdsel, afhænger af, hvem der i praksis kan komme ind. Det er ikke nok at se på, hvad rummet hedder, eller at arealet tilhører foreningen. En gård bag en port, der altid står åben, kan sagtens have almindelig færdsel. En kælder, som kun beboerne har nøgle til, har det typisk ikke. Så skal I ikke have politiets tilladelse, men GDPR gælder stadig fuldt ud.

Her er nogle af de steder, hvor bestyrelser oftest overvejer kameraer, og hvad I skal se på:

Kameraerne må ikke se ind hos beboerne

Kameraerne må ikke filme ind i boligerne, heller ikke når en hoveddør står åben. Det samme gælder vinduer, altaner, terrasser og private haver, som tit kommer med i billedet, når man filmer en gård eller en parkeringsplads. Straffeloven forbyder desuden at fotografere personer uberettiget på steder, der ikke er frit tilgængelige.

De fleste kameraer kan indstilles med sorte felter, såkaldte privatzoner, over de dele af billedet, der ikke må optages. Bed leverandøren vise jer billedet, når kameraerne er sat op, så I selv kan se, hvad der bliver filmet, og gør det igen, hvis et kamera flyttes eller skiftes. I tilsynet med AAB anbefalede Datatilsynet at flytte kameraer, der pegede mod lejlighedsdøre, så de kun filmede indgangene.

Hvornår skal I have politiets tilladelse?

Skal kameraerne filme områder med almindelig færdsel, skal foreningen søge politiet om tilladelse. Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, kan politiet give tilladelse til foreninger, der repræsenterer husstandene i et boligområde. Tilladelsen kan dække boligområdet og de arealer, der ligger lige op ad det.

Reglerne blev ændret 1. juli 2025. Tidligere skulle overvågningen være væsentlig for at bekæmpe kriminalitet. Nu er betingelsen, at overvågningen kan fremme trygheden. En tilladelse gælder i højst fem år ad gangen.

I søger digitalt med foreningens MitID via politiets ansøgningsside. Ifølge politiet er det gratis at søge, og sagsbehandlingen tager typisk 4-6 uger. Fold punkterne ud for at se, hvad ansøgningen skal indeholde.

En beslutning på generalforsamlingen er ikke nok

Politiets tilladelse betyder, at I må filme et område med almindelig færdsel. Den siger ikke noget om, hvorvidt I lever op til reglerne om databeskyttelse. Og selv om generalforsamlingen har stemt for kameraer, gør det ikke i sig selv overvågningen lovlig. Beslutningen giver bestyrelsen et mandat, men lovens krav skal stadig være opfyldt.

Hvem der kan beslutte at sætte kameraer op, står i jeres vedtægter. Står det ikke klart, er det en god idé at lade generalforsamlingen tage stilling. Læs vores guide til den gode generalforsamling.

Husk registrering i POLCAM

Filmer foreningen et område med almindelig færdsel, skal kameraerne registreres i politiets kameraregister, POLCAM. Det står i tv-overvågningslovens § 2 e og gælder også boligforeninger. Ifølge politiet skal nye kameraer registreres senest 14 dage efter, at de er sat op, og I skal også melde det, hvis kameraerne tages ned. Foreninger med CVR-nummer logger ind med MitID Erhverv. Manglende registrering kan give en bøde. Læs mere om POLCAM hos politiet.

Skilte og information til beboerne

Overvåger I et sted, hvor der er almindelig adgang, skal I sætte skilte op eller på anden tydelig måde gøre opmærksom på det. Det står i tv-overvågningslovens § 3. Skiltet skal hænge, så man kan se det, fx ved indgangen.

Et skilt er dog ikke nok. Efter GDPR skal beboerne og andre, der jævnligt kommer i ejendommen, også have besked om overvågningen. Ifølge Datatilsynet er et link på foreningens hjemmeside ikke nok i sig selv. Send i stedet et brev til beboerne, læg informationen i velkomstmaterialet til nye beboere, og husk fx rengøringsfirma og vicevært.

Informationen skal som minimum fortælle:

• hvem der er dataansvarlig, og hvordan man kontakter foreningen
• hvorfor I overvåger, og hvilke områder der bliver filmet
• hvem der kan se optagelserne, og hvornår de udleveres til politiet
• hvor længe optagelserne bliver gemt
• hvilke rettigheder man har, fx retten til indsigt og til at klage til Datatilsynet.

Datatilsynet har i 2026 oplyst, at praksis for oplysningspligten kan blive justeret efter en dom fra EU-Domstolen. Har I allerede overvågning, er det derfor en god idé at holde øje med tilsynets vejledning.

Hvem må se optagelserne?

Aftal på forhånd, hvem der må se optagelserne, og hvornår. Jo færre der har adgang, jo bedre. Typisk vil det være et enkelt bestyrelsesmedlem og den leverandør, der driver anlægget. Brug personlige logins, gerne med tofaktor, så man kan se, hvem der har kigget. Har leverandøren adgang til optagelserne, skal I have en databehandleraftale.

Optagelser fra overvågning, der skal forebygge kriminalitet, må kun gives videre, hvis alle på optagelsen har givet udtrykkeligt samtykke, hvis det følger af lov, eller hvis I giver dem til politiet i forbindelse med en sag. Det tæller også som videregivelse at vise optagelserne til en beboer. Optagelserne må derfor ikke deles i foreningens Facebookgruppe eller sendes rundt på mail.

Kameraerne må heller ikke bruges til at holde øje med husordenen. Hvem der har stillet affald i gården, eller hvis cykel der står i opgangen, er ikke en sag for kameraerne. Det understregede Datatilsynet senest i tilsynet med AAB.

Beboerne har ret til at se optagelser af sig selv

Den, der er blevet filmet, kan bede om en kopi af de optagelser, vedkommende selv er med på. Andre personer på optagelsen skal sløres, og svaret skal som udgangspunkt gives inden for en måned. Tjek derfor, at jeres leverandør kan klare det. Læs mere i vores artikel om GDPR i boligforeninger.

Hvor længe må I gemme optagelserne?

Optagelser fra overvågning, der skal forebygge kriminalitet, skal slettes senest 30 dage efter, at de er optaget. Det står i tv-overvågningslovens § 4 c. De 30 dage er den længste tid, I må gemme dem. Har I ikke brug for så lang tid, skal de slettes før. De fleste anlæg kan indstilles til at slette automatisk.

I må kun gemme optagelser længere, hvis der er indgivet en politianmeldelse, eller hvis optagelserne skal bruges i en konkret tvist. Gemmer I en optagelse på grund af en tvist, skal den person, det drejer sig om, have besked inden for de 30 dage og have en kopi, hvis vedkommende beder om det.

Tjekliste til bestyrelsen

Gå listen igennem, inden I sætter kameraer op, og tag den frem igen, når anlægget har kørt et stykke tid.

• I har beskrevet det konkrete problem, kameraerne skal løse.
• I har prøvet eller overvejet mindre indgribende løsninger.
• I har tjekket i vedtægterne, om det er bestyrelsen eller generalforsamlingen, der skal beslutte det.
• I har vurderet, om der er almindelig færdsel der, hvor hvert kamera skal hænge.
• Kameraerne filmer ikke ind i boliger, vinduer, haver eller altaner, og privatzoner er sat op.
• I har søgt politiets tilladelse og registreret kameraerne i POLCAM, hvis det er nødvendigt.
• Der er sat skilte op, og beboerne har fået skriftlig information.
• Det er aftalt, hvem der må se optagelserne, og der er en databehandleraftale med leverandøren.
• Optagelserne slettes automatisk senest efter 30 dage.
• Der er sat en dato for, hvornår I vurderer, om overvågningen stadig er nødvendig.