BLIV KLOGERE ARTIKLER & TIPS

Valg til bestyrelsen


AF Louise Juul Andersen , ADM. Ejendomsadministrator
Overvejer du at stille op til bestyrelsen? Læs her hvad det kræver at gøre sig gældende, når Louise Juul Andersen giver sine gode råd.

Valg til bestyrelsen

Kan alle stille op til bestyrelsen?

”Ja, i princippet kan alle stille op, det kræver som sådan ikke særlige kompetencer. Dog er der nogle ting, man skal tænke over - stiller man op for aktivt at gå ind og ændre ting, eller fordi der ikke lige var andre, der meldte sig? Har man tiden til det? Selvom det er frivilligt, og i langt de fleste tilfælde ulønnet, så kan det i perioder være tidskrævende. Og er man indstillet på at samarbejde med både de andre bestyrelsesmedlemmer og beboerne i foreningen? Og så skal man altid tjekke vedtægterne, da der er forskel fra forening til forening,” siger Louise og forsætter: ”I foreningens vedtægter kan man bl.a. læse, hvordan reglerne er for at stille op til valg, og hvor længe en valgperiode varer. Nogle foreninger har en toårig valgperiode, i andre foreninger er den kun ét år. Selve valget til bestyrelsen foretages på den årlige generalforsamling. Der kan enten være opstillede kandidater i forbindelse med dagsorden, eller kandidater kan melde sig på selve generalforsamlingen.”

Det er forskelligt, hvordan bestyrelsesposterne fordeles. I nogle foreninger vælges formanden på generalforsamlingen. I andre foreninger er det op til bestyrelsen selv at konstituere sig og fordele posterne.

 

Anbefaling til at stille op

Louise anbefaler, at man stiller op til bestyrelsen. ”Det er en unik mulighed for at gøre en forskel i sin forening. Det er bare at kaste sig ud i det og klø på,” siger hun. Og så kan man jo trække sig igen, fortæller Louise. ”Hvis man for eksempel finder ud af, at det ikke lige var mig, eller tiden alligevel ikke er til at deltage i bestyrelsesarbejdet, så er det altid muligt at trække sig og lade en suppleant træde ind i stedet.”

 

Rådgivning af nye bestyrelsesmedlemmer

Efter en generalforsamling er der ofte valgt nye ind i bestyrelsen. Nye i bestyrelsen vil oftest kunne trække på de mere erfarne bestyrelsesmedlemmer, men hvis det drejer sig om et formandsskifte, vil ejendomsadministrator for foreningen altid tage en længere snak med den nye formand. Det aftales enten på selve generalforsamlingen eller ved en efterfølgende kontakt. ”Jeg vil altid være i dialog med den nye formand efter en generalforsamling for eksempel i forbindelse med godkendelse af referatet. Her er det så muligt at aftale, at vi tager en længere snak, hvis der er behov for det. Vi står altid til rådighed, så vores bestyrelser føler sig godt klædt på til opgaven,” slutter Louise.

 

Kontakt jeres ejendomsadministrator

Ønsker du at stille op til bestyrelsen, men har nogle afklarende spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte din ejendomsadministrator på tlf. 3324 6126 eller email info@vestadm.com

EJENDOMS- ADMINISTRATION

Leder du efter en professionel ejendomsadministrator? Vi har mere end 30 års erfaring med ejendomsadministration og byggestyring for andels- og ejerboligforeninger og gårdlaug.

KONTAKT OS

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Udfyld formularen og vores venlige og dygtige reception hjælper dig.

HOLD DIG OPDATERET

Her har du muligheden for at få værdifuld viden om ejendomsadministration af andels- og ejerboligforeninger. Vi vil hellere levere kvalitet end kvantitet til dig, så forvent ikke mere end 1-2 informationsemails om måneden.