Hvad skal sælger gøre ved salg af andelsbolig?
AF VA , ADM.
Her er hjælp at hente, hvis du er ved at købe eller sælge en andelslejlighed, også som bestyrelse.
Content for pages
Sælgers ansvar ved salg af andelsbolig
I mange af de andelsboligforeninger, vi administrerer, er der gang i salget af andelsboliger. Vores team af handelsansvarlige har derfor travlt med at hjælpe, når de nødvendige oplysninger og dokumenter skal overdrages. Selvom der kan være forskelle fra forening til forening, er der mange forhold, som går igen ved salg af andelsbolig. Processen indeholder ofte flere korte frister, og derfor har det stor betydning, at de rigtige oplysninger bliver leveret rettidigt.
Med mange års erfaring som administratorer af andelsboligforeninger har vi set det meste. Vi har derfor samlet de vigtigste oplysninger, som sælger skal indsende i forbindelse med salg af andelsbolig.
Derfor, når du som andelshaver har solgt, har vi i Vest Administrationen brug for følgende:
- Købers navn
- Købers adresse
- Købers telefonnummer
- Købers e-mailadresse
- Sælgers navn
- Sælgers telefonnummer
- Sælgers e-mailadresse
- Overtagelsesdagen (enten den 1. eller den 15. i en måned )
- Prisen der sælges til (specificeret i forbedringer, løsøre mangler m.v.)
- Kopi af vurderingsrapport (+ evt. el- og VVS-tjek)
- Eventuelle særlige aftaler mellem køber og dig
- Sælgers evt. ægtefælles kontaktoplysninger (til brug for samtykke af overdragelsesaftalen.)
Ved salg af andelsbolig skal du som andelshaver desuden sende foreningens dokumenter til køber. Det omfatter blandt andet vedtægter, det seneste regnskab og budget samt referatet fra den seneste generalforsamling.
Det er ligeledes sælgers ansvar at sikre, at foreningens vedtægter og regler om salg af andelsbolig er overholdt. Det gælder blandt andet, at en eventuel forkøbsret er udløbet, og at køber er blevet godkendt af bestyrelsen.
Kontakt jeres ejendomsadministrator
Har du spørgsmål vedr. salg af andel? Kontakt jeres ejendomsadministrator på tlf. 3324 6126 eller email info@vestadm.com. Læs mere om Peter HER.
EJENDOMS- ADMINISTRATION
Leder du efter en professionel ejendomsadministrator? Vi har mere end 30 års erfaring med ejendomsadministration og byggestyring for andels- og ejerboligforeninger og gårdlaug.
KONTAKT OS
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Udfyld formularen og vores venlige og dygtige reception hjælper dig.
HOLD DIG OPDATERET
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få relevante artikler, gode råd og nyttig viden om ejendomsadministration. Vi deler blandt andet viden om foreningens økonomi, vedligeholdelse og bestyrelsesarbejde, så du nemt kan holde dig opdateret.
Du modtager kun nyhedsbreve, når vi har noget relevant at dele, og du kan altid afmelde dig igen.

